Mine omgivelser kort fortalt

Mit værelse er cirka tre gange fem meter plus et lille badeværelse. På mit værelse har jeg af møbler en seng, et skrivebord, to kommoder, et lille bord, et natbord, en lænestol, et skab, en almindelig stol og en bøjlestang med en hylde over, hvor jeg har mine bøger stående. Jeg har tre potteplanter, som jeg håber at kan klare en vinter heroppe, hvor solen er væk knap halvanden måned. Desuden har jeg en elkedel, så jeg kan lave te og kakao, hvis jeg får lyst til det. Jeg har fire lamper; en standerlampe, en natlampe, en loftslampe og en lampe, der står på en af mine kommoder. Jeg har også telefon på værelset, så jeg også kan have nattelefonen og de kan ringe over til mig. Desuden kan jeg ringe over til dem, hvis jeg får brug for det. Jeg har også et lille fjernsyn, men vi kan kun se to kanaler, hvoraf den ene kun er med reklamer og den anden er KNR, der viser klip fra TV2, DR1 og DR2, så det er der vi kigger, når vi vil se nyheder.

Mit værelse set fra badeværelsesdøren.

Mit værelse set fra endevæggen.

Mit badeværelse set fra hjørnet foran toilettet.

Sømandshjemmet består af to bygninger. En hovedbygning, hvor cafeteriaet (og køkkenet), receptionen, vaskeriet, bestyrerlejligheden og 21 af værelserne er. Der er også konferencerummet og dagligstuen. Det er der det meste af aktiviteten er, for i annekset, hvor mit værelse er, er der kun værelser (og et meget lille rengøringsrum).

Der er værelser i tre forskellige standarder. STANDARD, STANDARD PLUS og ØKONOMI. Det der er forskellen på de tre typer værelser er, at STANDARD PLUS har bad, og havudsigt. Desuden er de større end resten af værelserne. De er alle i hovedbygningen og der er ti af dem. STANDARD er bare med bad og dem er der elleve af i hovedbygningen og otte af i annekset. ØKONOMI er uden bad og toilet, men det er der på gangen. Mit værelse er et STANDARD-værelse i annekset.

Bestyrerne hedder Johannes og Mia og er i midten af tyverne, så de er ikke voldsomt meget ældre end mig. De to andre assistenter hedder Line og Tobias og er på alder med mig. De er gift og har haft papirbryllup i år. De har et familie-STANDARD-værelse, som mere er en lille lejlighed med tekøkken, soveværelse og stue, men de er også to, der skal bo der sammen.

Der er tre forskellige vagter, som vi kan have. Morgen, lukke og vice. På morgenvagten, der går fra halv syv til tre laver man morgenmad, så den er klar til klokken syv, hvor cafeteriaet åbner og så hjælper man til i køkkenet indtil klokken cirka otte, hvor man går ud i receptionen og får åbnet der og så sidder man ellers og laver fakturagrundlag, der så bliver sendt til Danmark, sender fakturaer ud, laver reservationer, scanner, tjekker folk ind, svarer på spørgsmål, hjælper i køkkenet, hvis der er behov for det og er lidt en blæksprutte. Det er en hyggelig vagt, hvor man kommer lidt i kontakt med gæsterne.

Receptionen, hvor alt det administrative sker.

Lukkevagten tager over der hvor morgenvagten slap og samler op på de løse ender. Her sidder man også i receptionen, men nogle gange er der ikke nær så meget at lave, fordi morgenvagten har nået en hel del. Så hjælper man lidt til i køkkenet, hvis der er behov for det, pudser nogle vinduer, der kunne trænge eller giver sig til noget andet, der kunne bruge en hånd. Når klokken er ni låser man yderdørene, tæller kassen op og går lukkerunde, for at se om alt er som det skal være. Det er også en hyggelig vagt, fordi man nogle gange har bedre tid til at snakke med gæsterne.

I weekenderne svinger det meget med, hvor meget der er at lave. Der er nogle gange, hvor man kan sidde og snakke med nogle af gæsterne i halvanden time, hvor der ikke har været noget at lave, så der er også tid til at sætte sig ned og drikke en kop kaffe sammen med dem. Andre gange har man ikke tid til at sidde stille mere end et par minutter, fordi der hele tiden er nogen, der kommer og skal have ordnet noget. Begge dele er rart, for det kan indimellem føles ret ineffektivt, at man sidder og snakker så længe, men det er også dejligt at have tiden til det.

Her er bageriet, hvor der bliver lavet smørrebrød, bagt kager og alt muligt andet.

En vice-vagt er lidt en alt-muligt-der-skal-laves-og-hvad-der-ellers-er-nogen-der-synes-trænger-til-at-blive-gjort-vagt, der rummer stort set alt lige fra at male tappen ved hovedindgangen til at vaske vægge ned eller samle skrald rundt om huset. Jeg har også på et tidspunkt prøvet at sy grydelapper, så den er meget alsidig.

Men hvis der kommer varer er det lige meget, hvilken vagt man har, for der hjælper alle til. Vi har sågar oplevet, at et par gæster hjælper til med at læsse frysevarer af. Det har de så også fået en kop kaffe og et stykke kage for og det er altid hyggeligt og rart at opleve, at folk er hjælpsomme og giver en hånd med, når man er lige få nok til at gøre det. Eksempelvis har vi præsteret at hente syv læs varer på fire timer og få koordineret, hvem der tjekker om vi har fået det vi skulle, læsser af, bærer ind og stiller på plads. Det sker, at vi ikke får det vi skulle eller vi får noget andet end det vi skulle. Vi har for eksempel fået tre spande mint-gele i stedet for tre spande ribs-gele, men mint-geleen kan godt bruges alligevel, så det er ikke det værste, der kunne ske.

Køkkenet, hvor der bliver lavet varm mad og frituremad.

Om onsdagen har vi et møde, os tre assistenter og bestyrerne fra klokken seks, hvor vi starter med at spise den mad, som en af os har lavet. Det er den dag, hvor vi laver mad bare til os selv. Her har vi fået pasta med kødsauce, porretærte, pizza og tapas, så det er meget forskelligt, hvilken slags mad vi får. Vi er begyndt at lave nok til at det kan fryses ned, så vi kan finde det frem, hvis ikke vi har lyst til at spise det, der har været som varm ret eller hvis der er blevet udsolgt. Efter vi har spist snakker vi lidt om, hvis der er nogen beskeder eller, hvis der er nogen, der har oplevet et eller andet, som man har brug for at dele med de andre i løbet af ugen. Det er hyggeligt, at vi kan være sammen på den måde, for det er cirka det eneste tidspunkt, hvor vi alle fem er samlet. Vi har også planlagt den næste uge, men vi skal til at skifte til et fast rul over tre uger, så vi ved mere om, hvordan vi skal arbejde ud i fremtiden. Det er rart, for så kan vi bedre lægge planer for hvad vi ellers vil bruge vores tid til.

Byen er ret aflang og strækker sig i cirka hele øens længde med sømandshjemmet i den ene ende og lufthavnen i den anden. I byen er der flere butikker og det er muligt at få stort set alt, lige på nær frisk mælk og hytteost. Der er tre butikker, hvor man kan købe tøj og lige så mange dagligvarebutikker. Pilersuisoq, Pisiffik og Spar. Desuden er der en JYSK og STARK, så der er mange muligheder. Det er sådan at butikkerne oftest ikke kun indeholder varer fra en kategori, såsom isenkram eller tøj eller hvilke andre kategorier, der er. Eksempelvis er Pisattat en butik, der indeholder både elektronik, lidt ligesom en afdeling i eksempelvis Føtex, samtidig med at den indeholder isenkram og også er en del af Tiger, så der kan man finde mange underlige ting, både dem man leder efter og dem man ikke leder efter. JYSK indeholder eksempelvis også møbler lidt ligesom en lille møbelbutik, samtidig med at det også fungerer som hobbyforretning og en af kioskerne indeholder også brugskunst, så man ved ikke altid, hvor man skal hen efter noget.

Husene har mange forskellige farver, lige fra rød til gul og lilla og der er grønne og blå huse i næsten alle nuancer, så det er rigtig flot at kigge ud på byen. Rundt om byen er fjeldene, hvor det er godt at gå tur. Det er fantastisk, at man ikke behøver at komme ret langt væk fra byen for at være midt ude i ingenting. Vi kan se en del andre øer rundt om vores egen lille ø og lige i øjeblikket er de dækket af et fint lag sne, for den anden nat kom der i løbet af en fire timer mellem ti og femten centimeter sne, der stadig ligger. Det er underligt, så hurtigt man vænner sig til, at der ligger en hel del sne og det bliver helt normalt, at rende rundt i vinterstøvler og huer og vanter.

Det sneklædte landskab udenfor mit vindue.

Jeg har en del kollegaer, som jeg hygger mig med og har det fantastisk godt med at være sammen med. Der er bestyrerne, der er dem, der bestemmer, selvom de også har en chef i Danmark. De hedder Johannes og Mia. Han er uddannet falckredder og hun er uddannet sygeplejerske, så hvis jeg bliver syg er der ingen grund til bekymring. De har været gift i cirka to et halvt år og er henholdsvis seksogtyve og fireogtyve. De er nogle flinke mennesker som har en humor jeg lige skal lære at kende, men som er ganske glimrende. De arbejder på højtryk, for de skal gerne have styr på alting og er stadig nye i det, men de klarer det godt. Med tiden og efterhånden som de kommer mere og mere ind i det hele kommer der også mere ro på, så de har tid til at holde fri. Det bliver dejligt for alle parter.

Der er to assistenter foruden mig. De hedder Line og Tobias og har været gift i godt et år. De har bryllupsdag den fjerde september og Tobias huskede det og serverede kaffe og kage for sin hustru ovre hos dem selv med dug på bordet. De har en god humor og jeg nyder at være sammen med dem. Det er rart, at der er nogen, der er jævnaldrende, selvom vi er meget forskellige steder i vores liv. Men det er også fint nok. Tobias har et gummiansigt og kan let få en til at grine med sine ansigtsudtryk, der alle har navne. Et eksempel er hamsteren, der får Line og os andre til at grine. Han går i sine klipklapper, hvis han kan komme af sted med det, men er også så småt ved at begynde at bruge lukkede sko, når han skal længere end fra annekset og over til hovedbygningen eller han skal være ude længe.

Line er meget effektiv og er ordensmenneske. Hun er kreativ og vi har flere gange siddet sammen og lavet perlearbejder, hvilket har været meget hyggeligt. Hun er god til at lave pizza og laver med flere forskellige slags fyld, så der er noget for enhver smag. Hun spørger, hvad man ikke har lyst til at have på og hvad man gerne vil have på. Desuden er hun heldig, for hun taber indimellem sine øreringe, men de vender altid tilbage til hende. Det samme gør hendes vielsesring, der var væk en time, før den blev fundet igen. Hun har en humor med lidt bid i og giver et godt modspil til alle vores andres, hvilket er rart.

Ellers er der køkkenpersonalet, der  består af en flok dejlige damer og et par enkelte mænd. Af de sidstnævnte er der to; Kristian, der bliver kaldt Kari og Mike (udtales Migi med et hårdt g). Kari laver altid sjov og er med på den værste. Det ender indimellem med nogle lidt mærkelige situationer. Eksempelvis har han formået at få hældt rød frugtfarve ud over Anne-Marie, selvom han ikke var der. Han griner og smiler meget. Mike kender jeg ikke så godt endnu, for han har ikke været ansat ret længe endnu. Kari og Mike hører til blandt de unge, sammen med Cecilie, Ivalu, Kathrine og Bettina. Cecilie og Kathrine er søstre, hvilket ikke skal hive nogen af dem ned. De er nogle dejlige mennesker som jeg nyder at være sammen med. Ivalu griner cirka lige så meget som Kari og har en fantastisk humor. Ivalu og Kathrine går begge i første g, Kari går i anden g og Cecilie blev færdig med gymnasiet i sommers. Hun er en dejlig pige som man kan snakke med om stort set alt, både de træls ting og de dejlige ting. Hun er meget åben om sig selv og sit liv og det er rart, at hun deler så meget ud af sig selv. Bettina er mor til Anders som vi var til kaffemik hos. Hun griner meget og især af mig, når jeg svarer ja ved at suge luft ind med spidset mund eller ved at suge luft ind samtidig med at jeg lukker munden hurtigt. Det er hyggeligt at grine sammen med dem.

Ellers er der også nogle ældre i køkkenet. Det er Vivi, Kista, Sabine, Karline og Emma. Vivi styrer for det meste den varme mad og er træt af at hendes briller dugger, når hun står og rører i den store gryde. Sabine og Kista styrer sammen bageriet og laver smørebrød og kager til at sælge. De er datter og mor og i starten havde jeg svært ved at kende forskel på dem, når de havde kittel og hat på, men nu kan jeg godt kende forskel på dem. Kista er den ældste af køkkendamerne og hun har det privilegium at have en hylde i fryseren og tager med jævne mellemrum en fugl eller fisk med hjem i tasken. Det er spændende. Sabine har en god humor og kan svare på stort set alt med sit ansigt. Det er lidt skægt, at hun gør det (når man løfter øjenbrynene betyder det ja og hvis man rynker lidt på næsen betyder det nej. Hvis man rynker ganske kort på næsen betyder det noget i stil med; hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor og det bruges hvis man kommer ind i en samtale uden at have hørt alt det der gik forud.), men det giver ret god mening. Karline er stille og rolig og er ofte bekymret for sin søn, når hun ikke ved hvor han er eller han er taget af sted på jagt. Også selvom han er syvogtyve. Emma er et kapitel for sig selv. Hun er sprudlende og inden jeg mødte hende fik jeg at vide, at Emma ikke skal forklares, hun skal opleves. Men hun snakker meget og griner lige så meget. Desuden kan hun spise store mængder af mad og præsterede den anden dag at spise seks store frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål. Jeg er enig med dem, der sagde, at Emma skal opleves.

Desuden er der stuepigerne, der består af Sofie, Sofie og Atina. Dem kan jeg ikke sige så meget om, men den ene Sofie og Atina er søstre.

Vi har også fået en pedel, der hedder Jens. Han er en hyggelig fyr, der selv tusser rundt og laver lidt af hvert. Det er rart, for så er der lidt mere tid til at vi kan sidde i receptionen, lige for tiden, hvor Nivi ikke er her. Hun er vores kontormus, der laver stort set alt inde i receptionen, og som har styr på alt. Hun er en dejlig pige, der også synger fantastisk. Hun har en fantastisk humor og er god at snakke med. Desuden taler hun både grønlandsk, dansk og engelsk og det er en stor fordel for alle parter.

En dag, hvor det sneede helt tosset. Det har på et tidspunkt sneet så meget at vi ikke kunne se andet af havnen end lygten på fragtskibet, så det her snevejr er ikke noget. Havnen han anes i baggrunden.

Ellers er der sket en del siden sidst. Vi har haft besøg af Jens Vindum, bossen fra Danmark, der skulle snakke med Mia og Johannes om budget og fremtiden for Sømandshjemmet. Det var dejligt, at han kom og kiggede til os og viste os også lidt, at de ikke har glemt os her oppe i det kolde (og tilsneede) nord. Han var hos os fra lørdag til tirsdag. Han havde også tid til at tage med til kaffemik hos Kista i anledning af hendes fødselsdag i søndags. Det var hyggeligt og jeg fik prøvet at smage spæk både fra hval og sæl. Sælspæk er lidt blævret og det virker lidt som når man klemmer vand ud af en svamp, når man tygger på det. Der strømmer rigtig meget olie ud. Hvalspæk er noget fastere og det skal tygges mere, men fornemmelsen er den samme. Man spiser det sammen med tørret fisk. Det er en oplevelse jeg synes, at man skal takke ja til, hvis man bliver budt.

Han ville dog ikke med, da der mandag var kaffemik hos Vivi i anledning af hendes søns tyveårs fødselsdag. Der var der fiskesuppe og tarteletter, men ikke med høns i asparges. Der var fyld med mattak (hvalhud), rejer og muslinger. Det smagte virkeligt godt og det var hyggeligt.

Onsdag formiddag, da der var en kørsel til lufthavnen, når bilen kun lige ud til lufthavnen, før den bryder totalt sammen. Så pludselig står vi uden bil, hvilket ikke er ret heldigt. Specielt ikke når stort set alt skal hentes med bil. Heldigvis var det planen, at vi skulle have en ny bil, men fordi der er tradition for at vi har en rød bil kunne vi først få den nye til starten af sommeren. Det er så blevet droppet, så nu får vi en hvid i stedet til engang i november. Til de bilinteresserede er det en Toyota Hilux med passagersæder.

Der kommer billeder af flere af mine kollegaer senere.

Cirkus og fødselsdag

Et billede af næsten alle de cirkusglade folk jeg fulgtes med (præsentation kommer i et senere indlæg). Hende, der tog billedet mangler dog, men af en logisk årsag.

Nu er der igen sket noget her i det kolde nord. Vi har fået sne (flere gange) og vi kan så småt mærke at vinteren nærmer sig. Nattefrost er ikke sjælden og det er frost i dagtimerne vist heller ikke længere. Solen går ned omkring klokken syv og står op igen omkring klokken otte og vi mærker, at dagen bliver kortere.

Hundenes ejer er kommet hjem og nu er de blevet lænket. Det skal hvalpene, når de når en vis størrelse. Der er stadig to tilbage og de er meget friske. Der skal nok komme billeder af dem.

Ellers har vi haft besøg af Cirkus Arena. De var ti personer og det hele foregik i byens sportshal, hvor der var stillet stole op i den ene ende og så optrådte artisterne ellers i den anden ende af hallen. Der var rigtig mange børn og de sad på gulvet foran artisterne, så de virkelig kunne se. De rykkede sig hele tiden tættere og tættere på, så til sidst var manegen blevet ca. halvt så stor.

Her følger børnene den franske klovn, for de vil alle sammen være tæt på og opleve det på nært hold. Det var en meget anderledes cirkusoplevelse.

Det er sådan et tidspunkt, hvor man virkelig opdager, hvor mange børn der er i byen (og det er mange). De fleste af de numre de havde med var numre, der ikke krævede ret mange rekvisitter, for de tager med fly rundt i landet. Der var akrobatik, klovnenumre, mere akrobatik, et nummer, hvor de stod på rulleskøjter og en vaskeægte fransk klovn. Desuden var der et nummer med en, der ’dansede’, hængende i nogle stofbånd, hvor jeg blev virkelig imponeret over, at det kunne lade sig gøre, at vikle det bånd rundt om sig på en sådan måde, at hun kunne lade sig falde og snurre rundt i luften uden at falde ned og slå sig.

Her ses det, at en af artisterne er ved at folde sig helt sammen. Det er imponerende, hvad den menneskelige krop kan tvinges til. Det virker endnu mere fantastisk, når jeg tænker på, hvor stiv jeg er i alle mine led.

Desværre ville mit kamera ikke samarbejde hele aftenen, så jeg har ikke så mange billeder fra aftenen, men så må vi se om jeg kan låne.

Det var en spændende og anderledes cirkusoplevelse, dels fordi det ikke var i et telt og dels, fordi der ikke var nogen dyr med (bortset fra en tøjdyrsløve, der ’sprang’ gennem en hulahopring).

Det var også specielt, fordi vi havde dem boende her på Sømandshjemmet, og derfor mødte vi dem udenfor manegen og så, at de var mennesker inde bag artisten. Det var virkelig interessant. Om aftenen efter forestillingen gik vi hjem (Cirkus havde lånt bilen) og forberedte aftensmad til dem bestående af smørrebrød og ostemadder, så de kunne få noget at spise. Der sad vi og snakkede med dem og det var hyggeligt.

Næste morgen, hvor de skulle af sted lavede jeg morgenmad og fik derfor muligheden for at møde dem endnu engang inden de tog videre til Ilulissat. Desuden fik jeg en (mundtlig) guldmedalje af cirkusdirektøren for mine blødkogte æg (så noget har jeg lært heroppe). Alt i alt har det været en spændende oplevelse, fordi man lidt er kommet om bag facaden.

Jeg håbede på sne, fordi jeg gerne ville opleve sne på min fødselsdag, og sandsynligheden var noget større heroppe end i Danmark, eftersom vi allerede havde fået det første. Selvom det havde sneet (lidt) i løbet af dagene inden, så det ikke ud til at der kom sne nok inden til at man kunne sige, at der lå sne på min fødselsdag, selvom der var lidt hvidt udenfor.

En grønlandsk ting jeg har erfaret (og jeg er glad for at jeg fik den forklaret først) er, at man lugter dagen inden sin fødselsdag. Man lugter af fødselsdag, så hele dagen i dag har jeg fået at vide, at jeg lugtede. Det er ikke så galt, mest fordi jeg var forberedt.

For første gang har vi for alvor fået gang i konferencelokalet. Det har givet nogle ekstra opgaver. Eksempelvis skal de have isvand flere gange om dagen og der skal ryddes lidt op om aftenen. Desuden har der været behov for flere kursuslokaler, så vores dagligstue har været inddraget til kursuslokale to af dagene i sidste uge, så vi har et par morgener holdt morgenandagt i bestyrerlejligheden.

Desuden har jeg siden sidst haft fødselsdag, hvilket var en dejlig dag. Den startede ved morgenandagten (her var vi tilbage i dagligstuen igen), hvor mine kollegaer sagde tillykke. Efter middagen snakkede jeg med min far, Nicoline (min søster) og min farmor. Det var rart, at høre, at de har det godt og høre lidt om, hvad der sker i deres liv. Efter jeg havde snakket med familien blev jeg ført op til dagligstuen med lukkede øjne og da jeg åbnede øjnene havde en del af mine kollegaer lavet et kaffebord med boller, muffins og lagkage, for at fejre mig.

Her ses den fine lagkage inden lysene blev tændt. Det var virkelig festligt.

Her ses det, at jeg tager hul på lagkage. De sad alle sammen og ventede på at jeg blev færdig med at spise den bolle jeg var i gang med (og de syntes helt klart, at det tog for lang tid).

Desuden havde de pyntet dagligstuen med en flagranke med store grønlandske flag og sat flag på bordet. Det var fantastisk. Derefter begyndte jeg lidt på arbejdet, men fik også snakket med min mor og mormor. Det var rart at høre fra dem derhjemme.

Vi havde besluttet, at jeg skulle lave fødselsdagsmiddag om aftenen, så jeg stod i halvanden time og bagte pandekager i (næsten) alle regnbuens farver. Det vil sige, at der var røde, grønne og almindelige pandekager. Fyldet hjalp Line og Tobias med at få klart, så vi ikke kom til at spise alt for sent.

Her kan man se et uddrag af vores aften, hvor vi spiste pandekager. I dagens anledning fik vi lov at få en stor sodavand, så vi gik virkelig til den.

Alt i alt var det en fantastisk dag, hvor jeg hele dagen er blevet fejret.

Dog modtog jeg ikke noget post på dagen og vi har haft fire eller fem dage, hvor vi ikke har fået noget post, hvilket er lidt mærkeligt, men i dag kom der post igen, hvor der også var nogle fødselsdagshilsener til mig.

I går var en meget blæsende dag, hvor vi for alvor har været glade for at have huer, handsker og vinterjakker med herop. Desuden har isbjergene bevæget sig hurtigt i dag og der var et stort et, som vi kørte ud til lufthavnen for at se, fordi der er meget mere åbent vand der, så vi kunne virkelig se det. Det var også meget tæt på (i forhold til at de store som regel er ude i horisonten), så kunne vi rent faktisk se at horisonten var bag isbjerget. Det er underligt, at efter et par måneder kan jeg stadig forundres over, at isbjergene er så store og alligevel meget langt væk, men det er en fantastisk oplevelse at se dem.

Her ses det store isbjerg med sol på den højre side. Det er virkelig imponerende og vi ventede længe på at der kom sol på. Det blev så koldt for kinderne, at vi næsten ikke kunne mærke dem.

For et par dage siden tabte jeg en af mine øreringe, men i går blev den fundet igen, så nu har jeg igen begge to i det sæt.

Her ses det at jeg er ved at klatre ned fra en skrænt. Man kan lige ane Tobias længere nede. Men vi kom alle tre ned i god behold. Det er fra en vandretur som Line, Tobias og jeg var på for en måneds tid siden.

På ovennævnte vandretur samlede jeg svampe og her ses det, at jeg er i gang med at skære en svamp fri af stilken, så jeg kan få den med hjem. Jeg ristede dem i smør om aftenen og spiste dem til aftensmaden. De var virkelig gode!